Ronja's fødselsdag på St. Lucia

Jeg havde aftalt med mor, at vi skulle lave boller sammen, for det var Ronja's fødselsdag.
Men det forhindrede Ronja mig i, for selvfølgelig skulle hun vågne tidligt.
Så jeg holdte Ronja i skak med at spille Uno og Yatzey, mens mor lavede boller.
Til sidst var hele bordet dækket op til fødselsdags morgenmad.
Så gik vi ind til Ronja og begynde at synge fødselsdags sang.
Så satte vi os ind til bordet, der var dækket op med boller, vandmelon, havregrynskuler og meget mere.
Der var flag over det hele og på Ronja's tallerken, var der en lille gave.
Det var et armbåndsur vi havde købt til hende.
Vi spiste morgen mad og bagefter tog Mads og Ronja ind for at indklarere.
Da de kom tilbage, gik der ikke lang tid før den røde powerbåd, kom ud.
Først så han os ikke, men til sidst fik han øje på de mange vinkende hænder, og ændrede kurs mod båden.
Det var Doggie, han havde taget til Bequia og købt ny båd, det var derfor vi var blevet lidt forvirret
dagen før.
Han fortalte at Daniel var blevet far.
,,Ja og så, Øhm!'' sagde han
,,Hva' har du nu lavet?'' sagde mor lidt i sjov.
,,Ja jeg,'' svarede han ,,jeg skal også være far.''
,,Hvornår og hvordan'' ville vi gerne vide.
Så fik vi en lang forklaring.
Sidste år havde Emilia, som er Rafferelle's datter, været på besøg.
Så var Doggie og Emilia blevet kærester. ( Doggie er 18 år Emilia Er19 år )
Så var de blevet uvenner igen og så ville Emilia ikke fortælle noget til Doggie.
Så rejste hun hjem og fortalte det først til Rafferelle i slutningen af graviditeten.
Det var en ordentlig omgang, Doggie kom i sin nye båd, nye sko, fletninger der går fra panden og går ned i nakken, plus en kasket på hovedet.
Vi sad og snakkede længe, men til sidst skulle Doggie også videre på sin runde og vi skulle ind og hilse på Raf, Laila og Børnene.
Det var godt og se dem igen, som sædvanlig kom hunden spurgtene.
Doggie kom forbi efter noget tid.
Han snakkede med Raf om hvad de skulle gøre med båden (sejlbåden altså) for den lå for anker ved slum kvateret og det var Raf ikke så glad for.
Til sidst endte det med at Doggie sov på båden.
Raf var meget træt, havde ligget og været urolig for sin båd hele natten.
Så vi blev nød til at gå så Raf kunne få sovet.
Doggie kom forbi igen, vi sad og snakkede længe om alt og ingenting.
Han spurgte om jeg ikke ville have en tur i hans powerboat, for sidst havde Marcus været med ude en hel arbejdsdag.
Ronja kom også med, han sejlede stærkt og det var fedt, bare sådan at fræse der ud af.
Vi kom om på den andet siden af den højeste piton (Pitonerne er to høje bjerge som er de højeste på
saint lucia) .
Der var en lille lækker sandstrand, med små parasoller på, der var lavet af træ og palme blade.
Vi susede hjem igen, og jeg begyndte at lave mad, det endte med at Doggie spiste med.
Hjemmelavede burgere!! Mmmmm!!!!!!MUMS!!!
Mads havde lavet en hot sauce som var mere en hot hvis du spørgere mig.
Det fik Doggie puttet en masse af på sin burger.
Da han fik sat tænderne i burgeren, gik der ikke lang tid, før han begyndte at hakke og hoste.
Så han besluttede sig for at tage mango chutnie på sin næste burger.
Men da burger nr. 2 kom, puttede han alligevel hot sauce på, ikke så meget men nok til at hoste.

Saint Lucia Igen

Vi sejlede til Saint Lucia dagen efter.
Det regnede, der var grå himmel og over skyet på vej til Soufriere.
Men det kunne ikke forhindre mine læber i at smile og være glad.
Jeg stod oppe i spidsen med mit regntøj på og stod og nynnede lidt for mig selv ,, jeg er så glad i dag, jeg er så glad i dag, jeg har fået min medicin, jeg er så glad i dag!''
og jeg sang højere og højere, Ronja kom op og sang med, og det piskede ned.
Vi kom ind i bugten og lagde os ved ''bat caven'' for morring.
Der var ingen af os der kunnne vente med at se en lille rød power båd ved navn Borderline, med en person ved kælenavn Doggie.
,,Skal vi ikke kalde dem over radioen?'' spurgte Marcus.
,,Nej, de kommer nok ud på et tidspunkt'' svarede Mads..
Vi tog ud at snorkle.
En rød båd kom ud, det lignede ikke borderline.
Den sejlede hen til Raf's båd.
En af de to der sad i, hoppede op på båden.
Det måtte være Raf selv.
Han tog Rebet fra morringen af og sejlede, vi stod og vinkede som gale.
Til sidst opdagede Raf os, for det var ham.
Raf sejlede over på den anden side sammen med den lille røde powerbåd.
,,De kommer nok forbi om lidt'' sagde mor.
Det gjorde de bare ikke.

Fra Gouadelope til Dominica igen

Point-a-Pitre var meget hyggelig, med en meget hyggelig by, med små hyggelige butikker, i en af de små hyggelige butikker gik vi ind i, Mads havde været her før, da vi var i Deshais.
Det var en mager dame som ustandselig sad med en smøg hånden, der ejede butikken.
Det var en butik med alverdens ting og sager.
Rulleforstag, forskellige slags sejl, svømmefødder, en gasgrill, solsejl, bøger, fiskegrej og meget mere, alt sammen i et stort rod, men alligevel var der styr på det rod.
Grillen købte vi, svømmefødderne også, plus nogle fiske kroge.
Gas grillen var et godt køb.
Vi var der en lille uges tid og så sejlede vi videre til Dominica, igen.
Der var lige så mange både i Portsmouth som sidst, de lå bare mere klumpet så vi ikke kunne komme til at ligge tæt på stranden, så vi lagde os ude fra alle bådene.
Dagen efter sejlede vi til Roseau.
Desmond kom hen og hjalp os ligesom sidst.
Vi fik en morrings bøje der lå tættere på byen og dinghy docken ( gummibåds broen ).
Hver gang vi var i supermarkedet Lyd der ,,Stay in the light '' i højtalerne, det så ud som om folk godt kunne lid eden sang, for både kunderne og personalet dansede rundt.
Hubert som ejede morrings bøjerne, sagde igen at vi skulle få Babyen der.
Men vi fortalte at vi snart havde en hel aftale i Trinidad Med en fødeklinik.
Vi var i Roseau 3 dage og sejlede så videre til Martinique- Grand anse darlet, for at overnatte.
Jeg lå i min seng og tænkte på alle de delfiner vi havde set og faldt så i søvn.

Guadeloupe igen

Vi skulle sejle en døgnsejlads, så vi kunne komme hurtigere til Guadeloupe, vi skulle sydpå igen.
Der skete ikke rigtig noget, men det var en skøn nattevagt med klare stjerner.
Vi kom til Guadeloupe hen over middag.
Vi var taget til Pigeon Island, der var en sunsail båd( sunsail er et udlejnings firma) og en i canadisk båd med et lille dansk flag oppe ved salingen.
Vi tog ud og snorkle det gjorde dem fra de andre både også.
Det viste sig, at der var en hel dansk familie på sunsail båden, 3 børn og 2 voksne.
Da vi havde snorklet lidt tog vi ind i en bugt tæt på Pigeon Island, for det var ikke noget godt sted at overnatte.
Senere kom den danske familie og spurgte om vi ville over på deres båd, men i stedet blev de budt om bord på vores båd.
Så de 2 voksne, Christian og Birgitte, snakkede med Mads og Mor.
Vi børn valgte at spille brætspil i stedet.
Emilie, hed den største på snart 14, Anna, hed den næste på 8 og til sidst Rasmus på 4 år.
Dagen efter sejlede vi videre til Point-a-Pitre, som ligger i midten af sommerfuglen(Guadeloupe ligner en sommerfugl).
Det var en god, men hård sejllads.
Vi lå og krydsede hele vejen på grund af at vinden var i snotten på os.

Projekt båden

En mand kom forbi i en gummi båd.
,,Hej,'' sagde han ,, jeg så lige det danske flag''
Han rakte hånden frem, Mads tog imod den.
,,Flemming'' sagde han.
,,Mads'' sagde Mads og så gik Flemmings hånd rundt og hilste på os alle.
Han spurgte om vi ikke ville over til noget kaffe og kage, det ville vi meget gerne.

Det var et stort projekt skib der sejlede rundt med børn det ikke har haft en særlig god barndom.
Der var 2 voksne der holdte styr på de 3 knægte.
Flemming som vi havde mødt og Martin, Martin var kok så drengene brokkede sig sikkert ikke over maden, selv om drengene, Tim, Jack og Mike selv skal hjælpe til, er det Martin der giver instrukser.
Tim er næsten skallet og er lidt kort for hovedet.
Jack har brunt hår og rimelig høj sammen med Mike der har lyst hår.
Alle 3 har grønne øjne.

Deres båd var en stor aluminiums båd, med 2 træmaster der nærmest lignede træstammer.
Kagen var god og hjemmebagt.
Vi hoppede i vandet og så var der krig.
Marcus, Tim og jeg, på det ene hold og Jack og Mike på det andet.
Tim navngav vores hold som ''MINIMAFIA!''.
Jack og Mike gjorde grin med det og sagde ''MINIMI'' i stedet.
Legen stoppede først da vi alle var trætte og så skulle drengene selvfølgelig op og røge ( ja, altså ikke Marcus ).
Tim var lidt af en hofnar, lavede sjov hele tiden og sagde at hvis vi gav ham 500 kr. skulle han nok gå gennem byen iført narredragt.
Han sagde også at de 500 selvfølgelig gik til selve dragten.
Vi havde en god dag og til sidst skulle vi hjem, klokken var blevet mange.

St. Barts og St. Martin

Vi havde nogle hyggelige dage sammen med dem.
Vi fulgte dem op til St. Barts som har været svensk.
Der var flot, vi var sammen med Brimble på stranden. ( Brimble er en forkortelse af moderen Selma, faderen Jhon og de to børn Jack og Ella, det er bare nemmere at sige navnet på båden)
Vi holdte grill aften på stranden, badede, snorklede, spiste lækker mad og havde det godt sammen.
På St. Barts hvor vi lå kunne man svømme med skildpadder, på 20 minutter havde man svømmet med 8 skildpadder.
Senere sejlede vi til St. Martin, hvor den sydlige del er hollandsk og den nordlige; fransk.
Brimble skulle op på land, males og gøres klar til at Jhon skulle sejle over nord atlanten alene, hvilket Selma ikke var så glad for.
Efter weekenden var de færdige og kom i vandet igen.
Og dagen efter sejlede vi til Tintamarre som er en ø der ligger lidt ude på st. Martin, for at sige farvel og holde den sidste grill aften med dem i Caribien.
Os børn byggede sand slotte, mens de voksne snakkede og grinte.( vi børn havde det selvfølgelig også sjovt)
Vi fik igen lækker mad, spareribs, pølser, salat, kartoffel salat, og humus.
LÆKKERT!
Vi sagde farvel og sejlede dagen efter til St. Martin igen, der var en generater der skulle købes fordi vi ikke altid havde strøm nok, maling skulle også købes, de orange striber der engang havde været blå skulle have en ekstra gang, plus en masse andre dimser.
Så Mads og jeg tog ind til byen men fandt næsten ingen af de ting vi skulle bruge, så tog vi til den Hollandske og fik derimod næsten alt vi skulle have.
Da vi kom tilbage var der kommet en stor båd med 2 master og et kæmpe Dannebrog.

Montserrat-Nevis-St. Kitts

Vi sejlede fra Montserrat kl. 3.30 om natten, det var kun mor, Mads og mig der var oppe.
Det var godt med nået nattevind i håret og nogle klare stjerner at kigge på.
Da solen stod op, gik jeg i seng og stod først op da vi var kommet til Charlestown på Nevis.

Inde på stranden var der lækkert.
En pige på 15 kom og spurgte om hun måtte lege med os, selvfølgelig måtte hun det.
Vi surfede på bølgerne og havde det rigtig sjovt sammen.
Vi aftalte og mødes dagen efter.

Så dagen efter tog vi på stranden igen.
Vi mødte Monifa's mor, hun spurgte om vi ville med i kirke dagen efter, det lød lidt kedeligt,
men det er også lidt derfor man er taget afsted, for at opleve andre folks leve og være måde.

Vi blev hentet af en bus og kørt hen til kirken.
Først var der søndags skole ( ja det var søndag ) hvor en dame sad og fortalte om Jesus og gud.
Det var lidt svært at forstå fordi hun hele tiden skiftede tonelege, men når jeg endelig kunne følge med var det faktisk ret interessant.
Så kom vi ind i kirken, for vi havde siddet udenfor.
Nu blev der tændt for musikken, et smartboard blev tændt og noget skrift kom frem, og så begynde folk at synge og danse med hjerte og sjæl.
,,My god is a good god, yes he is, my god is a good god, yes he is.'' sang de og jeg sang med.

Senere kom bussen og kørte os tilbage.
Bussen havde ramt en lille abe, neeeej hvor var den sød.
Den var mørke-grå i hovedet, på hænderne og på føderne.
Hvid i pelsen, med en gylden-brun hale.
De skyllede dens hoved fra blod, og så løb den sin vej.

Vi sejlede videre dagen efter, turen gik til White house bay på St. Kitts.
Meget ”lang” sejltur på 1,5 time.
White house bay havde Amerikanerne været helt ville med.
Men det var ikke det fedeste sted, der var tørt ikke grønt og stenstrand ikke sandstrand.
Det eneste der var godt var snorklingen og stilheden om natten.
Vi tog op og kiggede på nogle tegninger af et bygge projekt, de ville lave en havn der var sikker for orkaner.
Mest for super yachts, som er meget store både.
En dag kom der en lille power boat, der sad jack i fra Brimble ( nogle vi møtte i Rodney bay ).
Han sagde at de lå oppe i marinaen, ( havnen ) så et par dage efter tog vi derhen.
Det var rigtig godt og se dem igen.